Kursus i praktisk håndtering af overgangsalderen

for sygeplejersker og jordemødre i almen praksis

Om kurset

På dette kursus er fokus på inddragelse af klinikpersonale i håndteringen af kvinder i peri- og postmenopause i klinisk praksis – både samtalen med patienten og de centrale faglige overvejelser omkring udredning og behandlingsvalg.

Over to aftener gennemgås sygdomslære og symptomatologi, samt hormonelle og ikke-hormonelle behandlingsmuligheder, herunder indikationer og vigtige overvejelser i forbindelse med valg af behandling. Der sættes også fokus på, hvordan et menopauseforløb kan tilrettelægges i praksis fra første konsultation til behandlingsplan og opfølgning.

Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, spørgsmål og svar, erfaringsudveksling og casearbejde med konkrete eksempler fra hverdagen. Der er tid mellem kursusaftenerne til refleksion og afprøvning af input i egen praksis.

Bemærk: kurset er over to dage med fysisk fremmøde i Kolding.

Datoer:
Torsdag den 3. september 2026 kl. 16.30 – 19.00
Torsdag den 10. september 2026 kl. 16.30 – 19.00

Mødested:
Fjordvej 154
6000 Kolding

Tilmeldingsfrist:
21. august 2026

OBS: Sygeplejersker og jordemødre ansat på sygehuse kan desværre ikke deltage, da kursets indhold er målrettet sygeplejersker og jordemødre i almen praksis i Danmark og invitation er derfor ikke er sendt til hospitalsledelsen i overensstemmelse med aftalerne mellem Lif og regionerne om samarbejde mellem industrien og hospitalsansat personale.

Undervisningen omfattede følgende emner:

  • Sygdomslære og symptomatologi ved peri- og postmenopause
  • Hormonelle og ikke-hormonelle behandlingsmuligheder
  • Identifikation af kvinder med menopausale symptomer i praksis
  • Overblik over menopauseforløbet fra første konsultation til opfølgning
  • Samtaleteknik og kommunikation om symptomer, trivsel og behandling
  • Indikationer og overvejelser ved valg af behandling
  • Udarbejdelse af individuel behandlingsplan og opfølgning
  • Casebaseret læring og klinisk beslutningstagning
  • Anvendelse af konkrete værktøjer og kliniske fraser i patientmødet

Program

Dag 1: Introduktion og sygdomsforståelse

16.30 – 16.40 Velkomst og introduktion v/Sasha Hansen og Thomas Daugaard

16.40 – 17.05 Peri- og postmenopause – sygdomslære og symptomatologi v/Sofie Hjortø

17.05 – 17.45 Ikke-medicinsk og medicinsk behandling af peri- og postmenopausale gener v/ Sofie Hjortø

17.45 – 18.00Pause

18.00 – 18.20 Q&A v/Sofie Hjortø

18.20 – 18.55  Praktisk håndtering af overgangsalderen i almen praksis – forløb og kliniske fraser v/Sasha Hansen

18.55 – 19.00 Afslutning og udlevering af materiale

Efter mødet serveres let anretning

Dag 2: Fra teori til praksis

16.30 – 16.35 Velkomst

16.35 – 16.45 Opfølgning fra dag 1 – refleksioner og erfaringer v/Sasha Hansen

16.45 – 17.30 Case 1 (postmenopause, risikofaktorer og opfølgning) – gruppearbejde og gennemgang i plenum v/Sasha Hansen

17.30 – 17.45 Case 2 (perimenopause, differentialdiagnostik, prævention og postmenopausal blødning) – gruppearbejde og gennemgang i plenum v/Sasha Hansen

17.45 – 18.00Pause

18.00 – 18.20 Case 2 fortsat v/Sasha Hansen

18.20 – 18.55 Cases 3 (opsporing, tidl. brystkræft og vaginale gener) – gruppearbejde og gennemgang i plenum v/Sasha Hansen

18.55 – 19.00 Afslutning og udfyldelse af spørgeskema
Efter mødet serveres let anretning

Moderator og underviser: Sasha Hansen – Jordemoder hos Lægehuset Kiplings Allé

Underviser: Sofie Hjortø, MD, MPG – Speciallæge i gynækologi hos Min Gynækolog

Med venlig hilsen
Astellas Pharma a/s

Thomas Daugaard – Læge og Affiliate Medical Affairs Lead, Astellas Pharma

thomas.daugaard@astellas.com   

+45 29898202

Tilmelding

Registreringen for dette event er nu lukket.
For mulig sen tilmelding, kontakt Thomas Daugaard på thomas.daugaard@astellas.com

Arrangementet er/vil blive anmeldt til ENLI, inden arrangementets afholdelse. Arrangementet er efter arrangørernes opfattelse i overensstemmelse med reglerne på området, selv om arrangementet ikke på forhånd er godkendt af ENLI.

Astellas Pharma a/s er dataansvarlig for behandling af ovennævnte oplysninger. Vi respekterer din ret til fortrolighed. Du kan også læse mere om Astellas’ fortrolighedspolitik og, hvordan du kan udøve dine rettigheder på https://www.astellas.com/en/about/privacy-center/privacy-policy.da-dk-hcp-privacy-notice